Klimaforandringer & havforsuring
Verdenshavenes temperatur, kemi, strømme, og generelle liv, er med til at styre de systemer der er afgørende for, at Jorden er beboelig for mennesker. Videre er Verdenshavene en vigtig buffer for konsekvenserne af klimaforandringer. Der er ligevægt i mængden af CO2 i havet og atmosfæren, derfor optager havet en stor del af det menneskeskabte CO2, faktisk 30%. Når CO2 reagerer med vand, dannes kulsyre og videre brintioner. Denne proces fører til en forsuring af havet og et fald i havenes pH-værdi, hvilket har betydning for det marine liv.
Forsuringen sker fordi der bliver overtal af frie brintioner i havet. Frie brintioner kan reagere med karbonat i havvandet og danne hydrogenkarbonat. Denne proces har negative konsekvenser for kalkdannende havdyr såsom koraller, krebsdyr og muslinger, da de bruger karbonat fra havvandet til at danne calciumkarbonat; en afgørende bestanddel i deres skeletter og skaller. Når der er mindre karbonat tilgængelig for de kalkdannende dyr, skal de bruge mere energi på at opbygge deres skeletter og skaller og derved har de mindre energi til andre vigtige livsfunktioner. For det enkelte dyr betyder det at deres overordnede helbredstilstand, deres såkaldt ”fitness”, forringes. Tager man for eksempel de kalkdannende koraller, har den forringede fitness omfattende afledte konsekvenser, da koralrev er de økosystemer i havet med størst biodiversitet; de understøtter tusindvis af marinearters livscyklus.
Fra et samfundsmæssig perspektiv er mere end 500 millioner mennesker på verdensplan, afhængige af koralrev til at sikre dem mad, arbejde og kystbeskyttelse.
Teoretisk er processen der fører til forsuring af havene reversibel, men i praksis er det i vores livstid ikke muligt at føre havene tilbage til den kemiske tilstand de var i før den industrielle revolution. Det betyder at hvis risikoen for omfattende, langsigtede konsekvenser af havforsuring skal minimeres, er den eneste praktiske mulighed at reducere CO2-udledningen til atmosfæren.