Hvordan går det med den nye bæreposelov ude i virkeligheden?

I sidste uges blogindlæg beskrev vi, hvordan den nye lovgivning vedrørende bæreposer ser ud. I denne uge vil vi undersøge lidt nærmere, hvordan den så er blevet implementeret i samfundet de seneste 2 måneder.

Mange har nok ikke lagt så meget mærke til overgangen. Men hvordan kan det være, at vi ikke har opdaget kravet om en afgift på minimum 4 kroner for næsten alle bæreposer?

Svaret er ret enkelt - Vi har ikke haft adgang til specialbutikkerne og de liberale erhverv siden lovgivningen trådte i kraft 1. januar 2021. De store supermarkeder, som har holdt åbent, havde allerede dyrere bæreposer, og var vel på mange måder foran lovgivningen. Det skyldes afgiftsændringen pr. 1. januar 2020, der tredoblede bæreposeafgiften for butikkerne. Siden da har dagligvarebutikkerne hver især indført forskellige tiltag for at nedbringe forbruget af bæreposer. Det gælder i forhold til genanvendelige poser, produktion af plantebaserede poser, poser i genbrugsplast og indkøbsnet.

Inden den nye bæreposelov trådte i kraft ved årsskiftet, blev det anslået, at der hvert år blev brugt omkring 460 millioner bæreposer i Danmark*. Det tal forventes at falde kraftigt allerede i år. 

Som noget nyt er du måske allerede stødt på at skulle betale for din bærepose i forbindelse med bestilling af take away hos restauranterne. Bestilling af take away er eksploderet de seneste år og specielt under Covid-19 nedlukningen, hvilket har gjort, at restauranterne spytter bæreposer ud som aldrig før.

Men de poser er altså også påkrævet en pris på minimum 4 kroner, såfremt de er med hank. Restauranterne efterlader dog ofte ikke forbrugeren med muligheden for at fravælge bæreposen og derved nedsætte sit  forbrug af bæreposer. Derved kan der godt være en fare for, at afgiftskravet blot giver en ekstra gevinst for restauranterne, eller at de skifter til poser uden hank, som altså gerne må udleveres gratis.

Hos specialbutikkerne i detailhandlen har det tidligere vist sig, at blot en lille pris på bæreposer kan nedsætte forbruget med omkring 50%**. Det er her den nye lovgivning for alvor skal komme til sin ret. Flere butikskæder rundt om i landet tager allerede på eget initiativ penge for poserne, men nu gælder det altså alle butikker, fra frisøren til grønthandleren til tøjbutikken.

Selvom de meget tynde plastikposer til f.eks. grøntsager og kød, stadig må gives væk gratis, så er det begrænset hvad de kan bruges til, fordi de er meget lidt slidstærke. De udgør til gengæld en væsentlig trussel for havmiljøet, da de af fiskene nemt kan forveksles med føde.

Disse poser burde selvfølgelig også have indgået i forbuddet, men fordi der også er et aspekt af hygiejne og forebyggelse af madspild forbundet med de tynde plastikposer, så har de fået lov at blive - Men forhåbentlig kun lidt endnu, indtil man finder et bæredygtigt alternativ.

Størstedelen af indtægterne fra bæreposerne (ca. 2/3) går i lommen på butikken, hvilket altså giver en merindtægt, som forbrugerne ikke nødvendigvis vil synes er rimelig.

Derfor foreslår NOW, at en andel af overskuddet fra salg af bæreposer i specialbutikker og restauranter, kan doneres til velgørende formål relateret til reduktion af plastikforurening. Dette vil styrke salgsstedets profil og samtidig indirekte få de forbrugere, der ikke har fået deres egen bærepose med, til at bidrage til at reducere problemet med plastikaffald via den indbyggede donation.

Så enten køber man ingen bærepose, hvilket jo er det loven gerne vil opnå, eller man køber en bærepose og bidrager derved indirekte til lovens formål om at reducere plastikforurening.

Det er klart, at alternativet til en traditionel bærepose, skal være tilgængelig på salgsstedet og vi forudser derfor en stigning i salget af f.eks. muleposer eller indkøbsnet, som man let kan have med sig i tasken altid.

Det store spørgsmål lige nu er, hvordan myndighederne har tænkt sig at holde styr på, om hver enkelt butik nu også tager penge for sine bæreposer som de skal.

Hovedformålet med lovgivningen er altså at nedbringe forbruget af plastikbæreposer, og vi skal derfor også sikre os, at de virkemidler, der bliver sat i værk, overholdes, og at lovgivningen ikke efterlader huller til at omgås den.

I næste uge kigger vi nærmere på, hvad næste træk er, og hvor lovgiverne kan sætte ind, så vi for alvor kan få reduceret brugen af engangsplastik i form af emballage, service, cigaretter, vådservietter, vatpinde og lignende - Stay tuned. . .

Kilder: *Plastindustrien.dk, **H&M samarbejde med WWF

Billedmateriale: Tim Mossholder, Priscilla Du Preez,  Guus Baggermans, Brian Yurasits via unsplash.com