Udledningen af kvælstof til havmiljøet i Danmark går den forkerte vej - Det har det gjort i 10 år

”Iltsvind” – Et begreb den voksne del af befolkningen højst sandsynlig har hørt eller læst om i Nyhederne de seneste par årtier, særlig i forbindelse med Limfjorden. Derfor ved de fleste danskere også, at iltsvind er et scenarie der på ingen måder er positivt for havmiljøet.

For en god ordens skyld kommer her alligevel en kort Explainer om “iltsvind”:

Kvælstof transporteres fra jorden til vandmiljøet via regnvand, og videre ud i havet. Kvælstof fungerer som næring for alger og får dem til at formere sig – Det kaldes algeopblomstring. Når algerne dør og falder til bunds, bliver de nedbrudt via en proces der forbruger ilt. Derved vil der gradvist opstå mangel på ilt ved havbunden. Iltsvind har negative konsekvenser for bundlevende dyr som f.eks. muslinger og søstjerner. Med tiden vil livet på havbunden bliver mindre artsrig, hvilket vil påvirke hele fødekæden negativt.  

Som en sidebemærkning bør nævnes, at klimaforandringer forstærker iltsvind, da ilt forbruges hurtigere i varmere vand.

Nu tænker den opmærksomme læser måske: ”Så har vi vel nogle ret strenge regler i Danmark, som sikrer at der ikke udledes en masse kvælstof til vores havmiljø?”. Ja det skulle man umiddelbart tro, men det er desværre ikke helt sådan det forholder sig i praksis, eller det vil sige kvælstofsudledningen er i hvert fald ikke blevet mindre de seneste ti år.

Forskere fra Aarhus Universitet har netop præsenteret beregninger der viser, at der de seneste ti år er sket en årlig stigning på 2% i udledningen af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet.

Det er rigtig dårlige nyheder for havet. Ikke blot på grund af det åbenlyse; øget kvælstofsudledning fører til større risiko for iltsvind. Men i lige så høj grad fordi Aarhus Universitet ved samme lejlighed kunne berette, at hvis vi skal gøre os håb om rene iltrige farvande i Danmark i fremtiden, så kræver det at landbruget reducerer sin udledning af kvælstof med en tredjedel - En vigtig detalje her er, at landbruget står for 90% af det menneskeudledte kvælstof.

Så i stedet for at øge kvælstofsudledningen med 2% årligt, som situationen altså har været de seneste 10år, bør der ske en reduktion af kvælstofsudledningen med 6% årligt. Denne reduktion er krævet for, at Danmark kan leve op til EU's krav om god kvalitet af vandmiljøet, beskrevet i Vandrammedirektivet.

EU’s Vandrammedirektiv blev vedtaget i 2000 og siden da, er deadline for kravet om god kvalitet af vandmiljøet blevet udskudt adskillige gange – Senest fra 2021 til 2027.  

Billedmateriale: Reiseuhu, Michael Weidner, Naseem Buras and Ricke 76 via unsplash.com