I begyndelsen af 2021 lancerede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri nye officielle kostråd. Formålet med de officielle kostråd er som udgangspunkt, at vejlede befolkningen til at spise sundt og dermed reducere risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme.
De første kostråd kom i 1976; fem råd udarbejdet af Statens Husholdningsråd. Siden da er kostrådene blevet opdateret og udvidet fem gange (1994, 2005, 2009, 2013 og 2021).
Men den seneste opdatering her i 2021 er noget særligt. Det er nemlig første gang kostrådene ikke blot har fokus på befolkningens sundhed, men i lige så høj grad planetens sundhed.
Inden vi kommer for godt i gang, får du lige de nye officielle kostråd her:
Spis planterigt, varieret og ikke for meget.
Spis flere grøntsager og frugter.
Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk.
Spis mad med fuldkorn.
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.
Spis mindre af det søde, salte og fede.
Sluk tørsten i vand.
Kostrådene skal støtte danskerne i at spise mere klimavenligt, og klimavenligt betyder på mange måder også “hav-venligt”.
Ministeriet har i lanceringen af klimakostrådene lagt vægt på, at der lægges op til er en kulturændring i Danmark. Det kræver, at vi i fællesskab tør tale, diskutere og lytte til hinanden - Og udfordre hinandens madvaner, på en positiv og inspirerende måde.
Denne tilgang til at passe på klimaet og dermed også havet, er helt i tråd med NOW’s grundtanke: Hvis vi alle sammen hver især laver lidt ændringer i vores hverdag, kan vi tilsammen gøre en stor forskel.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har regnet lidt på, hvor meget den enkelte danskers CO2-udledning kan reduceres ved at følge de nye klimakostråd. Forventningen er en reduktion på 35%.
En gennemsnitsdansker udleder årligt 17 tons CO2*. Ud af de 17 tons kommer 3 tons fra vores private fødevareforbrug, det vil sige cirka 20% af vores samlede udledning af drivhusgasser kommer fra det vi spiser. Zoomer man nærmere ind på det, står animalske produkter og mejerivarer for langt størstedelen af den udledning. Derfor kan det gøre en væsentlig forskel for klimaet hvis befolkningen ændrer madvaner.
Hvad er det så vi helt konkret skal spise masser af, og hvad skal vi skrue ned for, for at være mere klimavenlige?
Oksekød og lammekød er to af de helt store CO2-syndere inden for fødevarer. Disse to kødtyper udleder henholdsvis 26kg CO2 og 21kg CO2 per kilo fødevare. For at sætte det i perspektiv udleder kartofler 0,1kg CO2 per kilo, bælgfrugter 0,6kg og fisk og skaldyr 3kg.
De fede mejeriprodukter, som smør og ost, har klimaaftryk der er 5 gange større end de magre mejeriprodukter som yoghurt, mælk og ymer, og flødes klimaaftryk er 2,5 gange større.
Som ambassadører for havet og dets beboere, mener vi det er afgørende at man i forlængelse af en anbefaling om at spise fisk frem for kød, hjælper befolkningen med at træffe bæredygtige valg når de køber fisk.
Konventionelt opdrættede fisk kan nemlig være skadelige for vandmiljøet, da der ofte er et overforbrug af antibiotika på disse farme, som lækker ud i naturen. Sådan et overforbrug medfører også en risiko for menneskers sundhed fordi det kan føre til udvikling af antibiotikaresistente bakterier.
Man kan så umiddelbart tro, at alt er godt hvis man blot holder sig til at købe fisk der er fanget vildt. Det er desværre ikke tilfældet - Rigtig mange vilde fiskebestande bliver overfisket og det truer altså arternes overlevelse. Men hvordan i alverden kan man så spise fisk med god samvittighed? Der er fire mærker du skal kigge efter i køledisken: Økologimærket, ASC-mærket, MSC-mærket og NaturSkånsom-mærket.
I næste uge dykker vi ned i betydningen af de fire mærker og kigger på, hvor bæredygtige de er for havet.
Afslutningsvist er det værd at nævne, hvad madspild har af betydning for vores udledning af drivhusgasser - Ved at undgå madspild kan vi faktisk reducere den samlede udledning af drivhusgasser forbundet med fødevarer med 12-13% - Så den evige forældre-barn klassiker “Du skal spise op!” har pludselig fået en helt ny betydning.
*Man opgør ofte klimaaftryk i hvor mange CO2-ækvivalenter (CO2e) der udledes. Det er for at have en fælles måleenhed for drivhusgassernes forurening, da der er stor forskel på effekten af de tre primære gasser CO2, metan og lattergas. For at kunne forstå og sammenligne klimaeffekter omregnes alle drivhusgasser effekt til CO2–ækvivalenter, altså hvad deres effekt er svarer til hvis det var CO2 der blev udledt.