- In English below
Ude i det Tasmanske Hav mellem Australien og New Zealand ligger den smukke vulkanske ø Lord Howe Island. Øen er på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af dens unikke plante- og dyreliv, og der findes mange dyrearter, som ikke findes andre steder på Jorden. En af de fuglearter der bor på øen, er tyndnæbet skråpe (Ardenna tenuirostris). Skåpen er en marine rovfugl der finder føde ude på havet, og i den forbindelse har skråpen en trist rekord - Den er nemlig den fugleart i verden, der spiser mest plastik - Ikke fordi den har lyst, men fordi den forveksler plastikstykker i havet med potentielle fødeemner. På Lord Howe Island har en gruppe forskere undersøgt skråperne i flere årtier, og for nylig gjorde de en bemærkelsesværdig opdagelse. Flere individer har udviklet en sygdom forårsaget af deres indtag af plastikstykker. Sygdommen har fået navnet Plasticosis.
Når et stykke plastik ender i fuglens fordøjelsessystem, kan dets skarpe kanter gøre skade på vævet, f.eks. i mavesækken. Når der kommer en vævsskade vil der midlertidigt blive dannet arvæv som følge af betændelse, hvilket er med til at sikre, at det beskadigede væv bliver repareret. Det er sådan set præcis som det skal være. Men, udsættes vævet for denne betændelsestilstand gentagne gange, som følge af plastik-forårsagede skader, vil der ske en overdreven ardannelse i det pågældende væv.
Dette kan have flere uhensigtsmæssige konsekvenser; massiv ardannelse i mavesækkens væv, hvilket medfører at mavesækken bliver hård og mindre fleksibelt. I andre dele af fordøjelsessystemet sker ardannelsen i områder med kirtler, hvis opgave er at udskille vigtige fordøjelsessekreter. Ardannelse fører til tab af kirtler og dermed reduceret udskillelse af sekreterne. Alt dette giver fuglen en dårligere fordøjelse, gør den mere modtagelig for infektioner, og i sidste ende forringes dens overordnede overlevelsesmuligheder.
OBS. Billedet viser ikke en tyndnæbet skråpe / The picture is not a flesh-footed shearwater.
Plasticosis er fundet både hos voksne individer af tyndnæbet skråpe, såvel som unger. Ungerne er særligt sensitive overfor Plasticosis, da deres mavesække ikke er stand til at indeholde særlig meget føde, og de er derfor i større risiko for at dø af sult som følge af sygdommen. Det er ikke ungerne selv, der spiser plastik, men deres forældre, som fejlagtigt fodrer dem med det.
Indtil videre er Plasticosis kun blevet identificeret hos tyndnæbet skråpe, men tager man de enorme mængder af plastikaffald der findes i verdenshavene i betragtning - Ja faktisk findes der ikke ét sted tilbage på Jorden, som ikke er påvirket af plastikforurening - Er det yderst sandsynligt, at mange flere havfugle, og andre dyrearter for den sags skyld, også rammes af Plasticosis.
OBS. Billedet viser ikke en tyndnæbet skråpe / The picture is not a flesh-footed shearwater.