Næste proces i byggeprojektet, som mildest talt er hovedrystende, hvis man bare kerer sig en smule om havet, er udvælgelsen af den lokation i Køge bugt, hvor klapningen af det opgravede havbundsmateriale finder sted. Stiig er som sagt professor inden for Marin Biodiversitet og Eksperimentel Økologi, og det betyder, at han har kigget på og analyseret ualmindeligt mange havbunde, som del af sit professionelle virke. Hvorfor er det relevant? Det er det, fordi Stiig også har analyseret billeder af havbunden på den lokation i Køge bugt, hvor klapningen finder sted. Hans analyse viser, at der er stor bevægelse af materiale på havbunden pga. kraftige strømforhold. Det betyder, at det forurenede havbundsmateriale, der klappes på lokationen, ikke bare falder stille og roligt til bunds, så næringsstoffer i materialet med tiden kan blive “inaktivt” i havbundens strukturer, ligesom det allerede var, der hvor det blev gravet op - materialet vil derimod blive flyttet af strømmen langs havbunden, og ifølge Stiig, spredt over store dele af Øresund. Her vil næringsstofferne i det spredte materiale, have væsentlige uhensigtsmæssige konsekvenser for havmiljøet.
Prikken over i’et i “ikke-ideelt”, er tidspunktet for opgravning og klapning. Det forholder sig nemlig sådan, at de to processer finder sted på det værst tænkelige tidspunkt af året, nemlig i foråret. Stiig fortæller, at alle der har bare en smule forstand på havmiljø ved, at fra marts starter algernes forårsopblomstring. Fordi sollyset tager til i styrke i takt med at foråret vender tilbage, kan algerne nu udnytte sollyset langt bedre til at omsætte de næringsstoffer, der er til stede i vandsøjlen. Det giver en markant algevækst. Ikke at Stiig synes, der er et decideret godt tidspunkt, at foretage opgravningen og klapningen på, så ville november-januar dog være det mindst uhensigtsmæssige tidspunkt, da algerne i disse måneder ikke får nok sollys til, at kunne omsætte næringsstoffer - Så effekten af øget næringsstofindhold i vandsøjlen, ville være mindst i denne periode.