De akustiske ændringer som følge af menneskelige aktiviteter går hånd-i-hånd med andre konsekvenser af klimaforandringer, som temperaturstigninger, forsuring af havene og ikke mindst øget vandstand. Mange organismer i det marine miljø, inklusiv de store marine pattedyr, er plaget af konsekvenserne af alle disse faktorer, og nu hvor vi ved, hvor vigtig lyd rent faktisk er for nogle af dem, er det ikke underligt, at der også er opstået et ønske om, at minimere de største kilder til lydforurening. I takt med at havets støjniveau intensiveres som følge af nye skibsruter, eller der bliver fundet nye steder at udvinde olie fra, intensiveres også den negative påvirkning af de arter, der benytter lyd til livsvigtige processer og det vil i sidste ende føre til adfærdsmæssige ændringer og fysiologisk stress. Den eskalerende lydforurening forstyrrer evnen til ekkolokalisering og det besværliggør kommunikation mellem artsfæller og kan dermed være skadeligt for reproduktionen og deres overlevelsesevne på længere sigt.
Nogle studier forslår, at bekæmpe problemet med lydforurening ved at etablere hastighedsbegrænsninger for skibe i økologisk vigtige områder, da skibe, som sejler ved lavere hastigheder, danner mindre lydforurening end skibe der sejler ved høj hastighed.
Det er urealistisk at tro vi kan standse al skibstrafik, forhindre lande i at bore efter olie og lave sonarøvelser, men fordi vi ved at lydforurening kan have omfattende negative konsekvenser for livet i havet, er det afgørende at der kommer langt større fokus på problematikken. Ved at skabe opmærksomhed på problemet, dannes et fundament for, at vi kan opfordre og kræve, at vore beslutningstagere og de virksomheder der er ansvarlige for den menneskeskabte lydforurening, i langt højere grad tager hensyn til havmiljøets lydfølsomhed i fremtidig lovgivning, strategiudvikling og planlægning.
