Det faktum at engangsmundbind indeholder plastik betyder altså at de er en potentiel kilde til plastikforurening; 1) hvis folk ikke skiller sig af med dem på forsvarlig vis efter brug, og 2) fordi den almene affaldshåndtering i Danmark ikke er gearet til en cirkulær håndtering af engangsmundbind.
Miljøorganisationer bruger i høj grad plastprodukters nedbrydningstid, til at kommunikere hvorfor det er vigtigt, at de ikke ender i naturen - Undertegnede lige så. Det gør nemlig et stærkt indtryk, at et produkt tager flere hundrede år at forsvinde - Det understreger hvor lidt det specifikke produkt hører hjemme i naturen.
De seneste måneder er det blevet vidt udbredt via diverse medier, at det tager 450 år for et engangsmundbind at blive nedbrudt i naturen - Det er et halvt årtusind! Det er voldsomt mange år og sender derfor et klart signal om, hvor alvorligt det er når et engangsmundbind ender i naturen. Men tænk lige over, om du ville synes det var mindre vigtigt, at skille sig af med et engangsmundbind på forsvarlig vis, hvis det “kun” tog 100 år, eller 10 år at blive nedbrudt i naturen?
Problematikken med engangsmundbind stopper ikke med nedbrydningstid og potentiel plastforurening. Det funktionelle design af engangsmundbind udgør nemlig en potentiel fare i sig selv. Verdenen over er der allerede rapporteret adskillige tilfælde af vilde dyr, der er blevet viklet ind i stropperne på et engangsmundbind. Særligt havdyr lever allerede med faren fra spøgelsesnet - Skal de og alle andre dyr nu også til at kæmpe med spøgelsesmundbind?!
