Kan Øresund være et UNESCO Biosphere område, når der årligt udledes store mængder urenset spildevand til farvandet?

Øresund er i mange år blevet anset for at være en fantastisk naturperle, særligt af københavnere. Mere end 150 registrerede arter af fisk, vidner da også om, at der er en usædvanlig høj artsdiversitet og et generelt sundt havmiljø.

En af hovedårsagerne hertil er, at størstedelen af havbunden, af hensyn til skibstrafikken, ikke har været trawlfisket siden 1932. Dette har skabt gunstige forhold for bunddyr, og dermed skabt fødegrundlag for store mængder fisk og andre marine pattedyr. 

Øresundsakvariet holder således marsvinesafari, mens begge danske sælarter (spættet og grå) atter boltrer sig omkring Saltholm. I efteråret 2019 blev der endda observeret stimer af blåfinnet tun for første gang siden 1955.

Selv den længe udskældte sandsugning fra havbunden skal nu udfases.

Den offentlige debat omhandler netop nu, hvorvidt man skal gøre sundet mellem Kattegat og Østersøen til et UNESCO Biosphere område, hvilket dækker over land-, hav- og/eller kystområder, der fremmer løsninger som forener bevarelse af biologisk mangfoldighed med bærdygtig udnyttelse af områdets ressourcer (du kan læse mere om UNESCO Biosphere områder her).

Det lyder som det rene paradis for livet i Øresund, men sandheden har været lidt en anden.

I maj 2020 kom det frem, at danske forsyningsselskaber havde fået tilladelse til, at udlede 290 millioner liter urenset spildevand i Øresund – Det vakte opsigt og forargelse blandt befolkningen, eksperter og politikere. Senere kom det så frem, at der hvert år bliver udledt langt større mængder urenset spildevand fra blandt andre København og Gentofte kommune. I perioden 2014-2018 blev der udledt sammenlagt 45 milliarder liter urenset spildevand fra de to kommuner til Øresund. Dele af spildevandet blev endda udledt få hundrede meter fra nogle af Københavns og Nordsjællands mest populære strande. Så sent som i 2017 blev befolkningen gjort opmærksom på spildevandsudledning i Øresund, da syv strande på den Sjællandske østkyst måtte lukke grundet for mange bakterier i vandet.

De 290 millioner liter urenset spildevand fra forsyningsselskaberne udgør altså kun 2 % af den samlede årlige udledning af urenset spildevand i Øresund, men den kollektive forargelse over de 2% har været så stor, at overborgmesteren først udskød tidspunktet for udledningen og senere helt trak tilladelsen tilbage. 

Nu vil den opmærksomme læser nok undre sig over, at det først er nu, med denne konkrete sag, at havforskere, politikere og NGO’er råber vagt i gevær i forhold til udledning af urenset spildevand i Øresund, da det tydeligvis ikke er et nyt fænomen. Det skyldes sandsynligvis, at spildevandsudledning til Øresund og andre danske farvande, langt fra er den største synder af forurening i form af udledning af næringsstoffer. Når alt kommer til alt, så er udledningen af næringsstoffer langt mere omfattende indenfor landbrug og fødevareproduktionen.

Dermed ikke sagt, at vi finder det uproblematisk med udledning af urenset spildevand til vores havmiljø –  vi mener, at nu hvor denne form for havforurening for alvor er kommet frem i lyset, er der momentum, og det bør udnyttes – ikke blot med værdipolitiske handlinger på den korte bane og i det lokale, som med aflysningen af udledningen af de 2% spildevand, men med langsigtede og nationale initiativer med fokus på teknologiske løsninger.

Når det er sagt, så mener NOW at det er mindst lige så vigtigt, at der findes bæredygtige løsninger for havforureningen fra landbrug, havbrug og industri, for dét er noget som virkelig vil batte i det store billede.

Billedmateriale: Yuriy Rzhemovskiy,  Rhys Kentish, Steffan Mitchell, Ivan Bandura via unsplash.com